Møllebakken 29
På Møllebakken 29 i Skælskør har vi udført miljøsanering og totalnedbrydning af de tidligere højskolebygninger.
Opgaven omfattede blandt andet nedrivning af musikhus, forstanderbolig, skolebygninger, elevfløj, glaspusteri og lærerbygninger. Flere af bygningerne var i flere etager, og arbejdet krævede derfor en systematisk tilgang gennem hele processen.
Inden nedbrydningen blev bygningerne miljøsaneret for miljøskadelige stoffer i henhold til miljørapporterne. Herefter blev bygningerne brudt ned, og materialer, installationer og affald blev håndteret og bortskaffet korrekt.
Som en del af opgaven blev der også fjernet installationer og forsyninger over og under jorden, herunder kloak og olietanke. Derudover blev inventar, belægninger, hegn og øvrige løse effekter på matriklen fjernet.
Efter nedbrydningen blev grunden reguleret og afleveret med plant terræn, så området stod ryddeligt og klar til næste kapitel.
Bygherre
Lolland Kommune
Entreprisesum
6.000.000 kr.
Samarbejdspartner
REJ Miljø & Indeklima
Udført i perioden
2020
Omfang
5.200 m²
