Sionsgade 15
På Sionsgade 15 i København Ø har JHH Nedbrydning udført totalnedbrydningen af Østerbro Skøjtehal inklusive de tilhørende pavilloner. Opgaven omfattede komplet miljøsanering og nedbrydning af de store halkonstruktioner, så arealet blev klargjort til nybyggeri.
Første del af opgaven omfattede miljøsanering samt nedrivning og bortskaffelse af pavillonerne. Her blev blandt andet el-, VVS- og ventilationsinstallationer nedtaget, ligesom tagpap, isolering, facadekonstruktioner, gulvkonstruktioner, indvendige vægge, fast og løst inventar, loftkonstruktioner og øvrigt træværk blev fjernet. Derudover blev vinduer, indvendige vinduer og udvendige døre demonteret, og punktfundamenter samt installationer i jord blev opbrudt og opgravet.
Anden del af opgaven omfattede nedbrydning af selve skøjtehallen. Her stod vi blandt andet for nedtagning af dug, stålkonstruktion og betonfundament. Derudover blev kloakken afproppet og opgravet.
Bygherre
København kommune
Entreprisesum
1.150.000 kr.
Samarbejdspartner
–
Udført i perioden
2021
Omfang
3.500 m²
